Det var med bankende hjerte, at der for et par måneder siden blev trykket ”post” og alle blev inviteret indenfor hos ’the new kid on the block’; KOWERKER. Men nervøsiteten blev hurtig vendt til begejstring. KOWERKER blev bemærket af folk fra nær og fjern – fortid og nutid, og de sociale medier beviste deres magt.
Hvis jeg skal beskrive de første måneder, må det det blive med to ord. Netværk og kaffe. Og faktisk drikker jeg slet ikke kaffe.
ET KOLDT LEAD – ELLER?
En af de personer, jeg rakte ud til i løbet af mine første måneder var en journalist, der tidligere har skrevet en god historie, som jeg havde ”pitchet”. Og nu ville jeg fortælle ham om en ny og spændende historie for en anden virksomhed. Vi havde aldrig tidligere mødtes i den virkelige verden, men det viste sig, at han også netop var startet ud for sig selv. Altså ville han ikke komme til at skrive min historie, og han var ovenikøbet nu en slags konkurrent.
Her kunne jeg have afskrevet ham. Men jeg kunne godt se, at vi nok mere var ”kon-kolleger” end konkurrenter. Det var gensidigt, og vi valgte at mødes.
Ikke lang tid efter vores møde havde jeg en kritisk pressesag. En start-up, jeg arbejder for, var i et af de store dagblade med en meget kritisk vinklet artikel, der i vores optik behandlede virksomheden urimeligt.
NÅR MAN HAR BRUG FOR EN GENVEJ
Det var søndag sen eftermiddag, artiklen var online og ville komme i den trykte avis mandag. Jeg havde brug for at komme i kontakt med redaktionen, men alle mine henvendelser førte til samme blindgyde. En sød telefonpige, der ikke kunne hjælpe mig videre og opfordrede mig til at sende en mail. Med tiden imod mig var en mail ikke nok – jeg havde brug for en genvej. Og så ringede jeg til min kon-kollega, som jeg havde mødt én gang i den virkelige verden og spurgte om råd. Humlen af den dialog blev, at han fik skaffet et mobilnummer, så jeg kunne komme igennem til redaktionen. Det blev en snørklet vej, men det lykkedes.
SPILLEREGLER, ENGAGEMENT OG NETVÆRK
Herfra var det op til mine retoriske evner at få overbevist redaktøren om, at artiklen ikke behandlede virksomheden retmæssigt og ikke levede op til avisens egne normer. Det var ikke nogen nem dialog, avisen var allerede sendt i trykken, og adrenalin-niveauet var højt i begge ender af røret. Men det lykkedes. Fordi, at jeg kendte avisens egne spilleregler, fordi det lå mig dybt på sinde at hjælpe virksomheden, og fordi jeg kunne trække på mit netværk – denne gang i form af en kon-kollega, som jeg heldigvis ikke afskrev som konkurrent eller et ’koldt lead’.